Den første uge har virkelig været en stor udfordring for mig. For jeg tilhører nok mere den gamle skole, jeg er vant til at bruge papir, blyant og mit hoved, endda kun meget sjældent min lommeregner. Og nu skal jeg lige pludselig væne mig til at bruge computeren til alt. Det har virkelig krævet meget af mig, men jeg kan godt se at det er en kæmpe fordel nu. Men jeg mener stadigvæk, at det er forkert, at man skal erstatte god gammeldags hovedregning med computeren.
Det jeg har fundet mest interessant, er de forskellige måder vi mennesker og særligt børn tænker og regner på. Det har virkelig fået mig til at åbne øjnene op. For mig har der altid kun været en måde at regne på, og det var mega simpelt. Men nu kan jeg sagtens se at mange børn finder matematikken svær, for det er ikke så simpelt som jeg selv har set på det ind til videre. Jeg ser virkelig frem til at undervise, og hjælpe andre med bedre at forstå matematikken, og jeg kan da sagtens se at min måde ikke er den eneste at regne på, og langt fra den nemmeste.
Mladen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar