fredag den 1. oktober 2010

Hvordan kan jeg anvende de redskaber, jeg har tilegnet mig i undervisningen i praksis?

Min første tanke falder på projektet, vi havde den første matematik time, hvor vi skulle ud og finde matematik i gaden. Det er var et utrolig sjovt og lærerigt projekt, som jeg tror, man ville kunne bruge i praksis. Det ville kunne hjælpe til at vise eleverne vigtigheden af matematik, og være med til at give en forståelse af hvor vigtig matematik er for vores samfund og dermed for dem. Diskussionen/dialogen går dermed på, hvor vigtigt det er at kunne dividere, multiplisere, substrahere og addere  i dagens danmark. Dette har vi haft diskuteret en del i undervisningen indtil videre, og det er rigtig vigtigt at sætte fokus på den udvikling, der er i vores samfund. Da det dermed påvirker hvordan vi som kommende lærer skal tilrettelægge vores undervisning, da vores opgave er at forberede eleverne på verden/livet efter folkeskolen. Af den grund tror jeg, at vores introduktion til diverse matematik programmer spiller en vigtig rolle for vores fremtid som lærer. Dog mener jeg også, at det er vigtigt at få en talforståelse og dermed lære at regne på den gamle måde med papir og blyant. Det er så her vores undervisning om tal, talsystemer og ikke mindst de eksempler med division, addition, subtraktion og multiplikation vi er blevet præsenteret for, giver god mening. Jeg har fået et bedre indblik i hvordan børn tænker, og hvordan man skal håndtere og  udvikle de forskellige regnemetoder, de hver især bruger.

Mie Schack Hoffmann

Ingen kommentarer:

Send en kommentar