søndag den 31. oktober 2010

Det 21. århundredes matematikundervisning

Vi er blevet præsenteret for spørgsmålet: Kan papir og blyant, hovedregning og tabel-terperi undværes i matematikundervisning i en moderne folkeskole og kan computer og lommeregner overtage al praktisk undervisning og udregning?
Jeg mener, at vi skal udvikle os og tage imod denne nye form for undervisning. Jeg har nu forstået, at vi lever i en digital verden og der er en grund til at udviklingen er gået i den retning. Mobilitet er nøgleordet i den nye århundrede, fordi eksempelvis computer, mobiltelefon, mp3-afspiller, internet, digitale billeder, digitale bøger og GPS alle er opfundet for, at gøre hverdagen mere mobil og nem at færdes i. Nu har du friheden til at arbejde og lære på farten. Hvad enten du sidder i metroen på vej mod uddannelsesinstitutionen, skal klare et par hurtige opgaver i cafeen eller arbejde på noter kan disse bærbare enheder hjælpe dig. Papirer, blyanter og bøger er upraktiske og kan efter min mening i fremtiden undværes.
Medhensyn til hovedregning og terperi, så er citatet "In mathematics you don't understand things. You just get used to them” af Johann von Neumann meget beskrivende. For hvordan skal begrebet et tal eksempelvis forstås? Hvad med et multiplikationsstykke, en talrække eller et areal? Det er så mange ting i matematik, som er svære at beskrive og derfor skal lommeregneren og computeren overtage udregningerne og hjernen skal bare acceptere.
For at overbevise de skeptiske kan jeg give et eksempel på digital undervisning her. I mellemtrinsundervisning kan programmet ”Geogebra” bruges til grafisk afbildning af løsningen af praktiske problemer, som er en del af fællesmålene for mellemtrin. Geometri kan altså læres digitalt.
Det vigtige er, at lærerne skal mestre de nye programmer og redskaber, så de fornyer undervisningen og dermed udvikler deres egne og elevernes færdigheder. På denne måde lærer vi flere ting på kortere tid. Når mellemtrinselever lærer at bruge matematikprogrammer, så bliver de samtidig mere udviklet og globaliserede end de forrige generationer var.
/Anne-Sophie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar