torsdag den 21. oktober 2010

Hvad har jeg egentlig lært?

Jeg føler egentlig ikke jeg har lært ret meget de første fire-fem uger af matematikundervisningen, eller i hvert fald ikke det som jeg havde forestillet mig, jeg skulle lære i starten. Alt er meget nyt – og vi bruger meget tid på at se på matematikundervisningen i folkeskolen på mange forskellige måder. Jeg har derfor fået så mange nye indtryk og input at jeg endnu ikke har bearbejdet dem alle endnu, men jeg er helt sikker på, at så snart jeg får brug for det, som vi har arbejdet med i løbet af den første måneds tid, vil jeg opdage hvor meget jeg egentlig har lært.
En ting vi dog har snakket rigtig meget om, er computer i undervisningen eller ej. Vores ene underviser mener ikke det er nødvendigt at lære at regne på papir og i hovedet, da computeren jo kan gøre alt dette for os, mens vores anden underviser bruger de mere traditionelle undervisningsmetder, om mener det er nødvendigt for eleverne at lære alle basistingene før der arbejdes med computer.
Jeg er selv af den overbevisning at de to ting sagtens kan kombineres fra en tidlig alder. Det er dig uhyre vigtigt at alle eleverne har en forståelse for tal og for hvordan man adderer, substraherer, multiplicerer og dividerer. De behøver ikke sidde at terpe det i hånden i flere år, men det er vigtigt de ved hvad der sker når to tal multipliceres.
Jeg havde en meget klar forestilling om hvem jeg skulle være som matematiklærer, inden jeg startede på lærerseminariet, men den forestilling har dig ændret sig lidt siden. Jeg havde en klar ide om at mine elever skulle have en undervisning, der mindede meget om min egen fra folkeskolen, dog med lidt ændringer i form af de forskellige læringsstile. Men på baggrund af disse fire-fem uger, mener jeg, det er vigtigt at få computeren involveret i undervisningen, og gerne så tidligt som muligt.
Så kort fortalt har jeg endnu lært mere om mig selv, som kommende lærer, end jeg føler jeg har lært noget andet, men det hænger jo nok alt sammen, sammen i sidste ende.
Catrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar