Jeg vil lige sige min mening, så det kommer ikke til at tage lang tid.
Jeg blev, som helt uprøvet og grøn Mathcad-jomfru, positivt overrasket over første berøring med programmet. Mathcad kan regne alting meget hurtigere og mere præcist end jeg nogensinde kommer i nærheden af (for slet ikke at tale om ordenen). Og man kan lave flotte grafer og mønstre. Dog er der en del af matematikkens forunderlige væsen, som et computerprogram som Mathcad mangler: nytænkning og udvikling af de gode idéer. Programmet bygger jo på allerede nedskrevede og udregnede matematiske regler og sammenhænge.
Hvis man tager udgangspunkt i de store matematikere, tvivler jeg på at de havde bare 5% af Mathcad's hjælpemidler til rådighed. Dengang bestod arbejdet nok mere i noget med at sidde inde i et mørkt lokale i dagevis og rive sig i håret. Den slags entusiasme og initiativ skal ikke bruges foran en computer. Prøv f.eks. at lade en computer løse Fermats sidste sætning.
Jeg siger ikke at vi skal tilbage til stentavler og kuglerammer. Vi skal have glæden og lysten til at opleve og opdage matematik frem, også i undervisningen, og der skal kæmpes for sagen.
Som da Steffen gav os opgaven med nogle tal, som skulle "oversættes" mellem flere forskellige talsystemer. Du kunne sagtens bede en virtuel omregner om at gøre det hårde arbejde (fandt vi senere ud af), men tilfredsheden og glæden, som vi alle har ved matematik, ligger i at gøre arbejdet selv. At der så er nogle, bl.a. på hold 10.02, som kan finde ud af at overføre deres tankegang til et excel regneark, der herefter kan lave finten for dig, er kun beundringsværdigt, det kræver stadig, at man har forstået princippet matematisk.
Mht. vores matematik-i-gaden-oplæg (tak for lån af Kasper), så havde det nok ikke en flødighed på mere end 3%. Det var nærmere en form for lunken minimælk. Dog skal legepladsen overfor Frederiksberg Centeret have ros for at lære, selv ganske små børn, om de risici, der forbundet med hasardspil.
Skrevet af Simon
Ingen kommentarer:
Send en kommentar