torsdag den 30. september 2010

En ting der (måske) kan bruges på mellemtrin

Vi har lært en masse nyt i løbet af de første uger med matematik, alt fra talsystemer til hvordan man arbejder i diverse matematik programmer.  

Hvis jeg skal vælge en ting, som børnene skulle have undervisning i på mellemtrinet, må det være Mathematics In The Streets.  Jeg tror at børnene vil synes, at det ville være fedt at få et kamera i hånden og blive sendt ud i ”verden” for at finde matematikken omkring dem. Ved at gøre det, kan børnene få lov at se hvor meget matematik der egentlig er omkring dem. Der er mere end man lige tror (det kan vi jo selv skrive under på).  Vi skal ikke ud i den helt store omgang, de skal blot have lov til at se at der findes mange forskellige ting, som kan overføres til matematikken. Så kan man altid bygge videre på det de har taget billeder af og f.eks. finde arealet af en dør de har fundet, da formen på døren, kan være en figur indenfor matematikken og en masse andre ting. Det tror jeg kunne være et hit hos børnene (det ville det i hvert fald ha' været hos mig dengang).

Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar