Hej kære blog.
Vi skulle diskutere hvilke af fællesmålene var overflødige, og hvilke der var flødige. (Det er altså et virkelig underligt udtryk)
Vi blev aldrig enige.
Jeg synes personligt, at nogle af målene er lidt svære at afkode, men det er nok bare mig, der ikke er helt skarp.
Vi diskuterede ret meget om metoder. Mikkel har fået en eller anden afskrækkelse omkring selve ordet synes det. Det resulterede så i, at det blev mig (Melissa), der vandt opgaven af at skrive dette indlæg.
Vores diskussion omhandlede sproglige fag primært (I know, lidt underligt.) Især om man kan lære et sprog uden at kunne grammatikken bag sproget. Det var her min mening udskilte sig fra de andres. Jeg mener at man godt kan lære "faste vendinger" eller remser så at sige, men hvis man ikke kan grammatikken bag, kan man ikke et sprog ordenligt. Du kan ikke forklare hvorfor du sammensætter sproget som du gør, og du kan i princippet ikke danne nye sætninger.
I henhold til vores klassediskussion er jeg lidt usikker på hvem jeg "holder med". Jeg tror det er vigtigt at kunne grundprincipperne inden man begynder på it, men samtidig er det meget lærerigt at prøve sig frem på lommeregner eller andet. Man kan jo sige, at hvis man ikke kunne grundprincipperne ville man aldrig have kompetencerne til at prøve sig frem.
Nårh ja, vores Matematik på gaden-projekt. Det var vist ret overflødigt.
Hvis jeg mangler noget må i jo kommentere.
Melissa :)
Hejsa.
SvarSletJeg har meget blandede følelser omkring dette emne. Jeg mener som Tim sagde i timen bestemt heller ikke det er vigtigt at kunne dividere 13,1562 med 14,86 i hovedet, det har vi maskiner til(computer, lommeregner), men jeg tror på at tærpning/metoder kan give en forståelse inden for andre områder.
Jeg nævnte i timen at da jeg gik på HTX havde vi en hel del opgaver hvor vi selv skulle opstille opgaven og komme frem til et resultat. Fx fik vi på et tidspunkt et emne omhandlende vindmøller og selvom jeg ikke rigtig kan huske præcist hvad vi gjorde på daværende tidspunkt så kan jeg i hvert fald huske at vi ikke havde haft en jordisk chance for at løse opgaven hvis ikke vi havde tærpet differential ligninger til det ukendte inden. Idéen med at blive hurtig til ting kan hjælpe når man selv skal stille sig en opgave, da man ofte starte med at skyde lidt i blinde. Hvis éns forståelse og hurtighed er svækket kan det tage enorme mængder tid at be- eller afkræfte en teori, og der kan det virke uoverskueligt.
Derudover tror jeg på, at der er forskel på at tærpe talrækker, plus, minus, gange osv. også på at tærpe noget som fx differentiale ligninger, da opgavernes omfang er meget forskellige.
Som jeg startede med, så ved jeg ikke helt hvad jeg mener om dette emne, jeg kan ikke helt gennemskue om der er en forskel eller ej, for man kan også stille sig selv det spørgsmål om plus og minus ikke virkede lige så uoverskueligt da man startede i 1 klasse.
Mvh. M. Strøm
Når jeg tænker tilbage til min tid i folkeskolen for at besvare hvordan man bedst lærer, gør jeg vel den første fejl.
SvarSletFolkeskolen har forandret sig i takt med at teknologien har forandret børnene. Jeg må indrømme jeg nok tilhøre den gamle skole, med en smule skræk for teknologi. Jeg glemmer bare at børn i dag er opvokset med en computer i hænderne og med lysten til hele tiden af afprøve noget nyt og gøre tingene nemmere for dem selv. Så kan godt se, at hvis jeg skal blive en smart ny lærer, må jeg følge udviklingen og måske endda komme på forkant med de unge, (hvis det altså er muligt). Jeg kan godt se at computeren skal indrages så meget som muligt i undervisningen og problemer(både matematiske, sproglige osv.) skal løses via computer, for det er vi skal kunne i fremtiden. Der kommer vi ikke så langt med at tærpe den lille tabel, eller at kunne alle danmarks konger.
Min holdning, jeg ville ønske at skolen kunne være som i min skoletid, med tabelsange, uden computer osv. Men jeg kan godt se, at det virker bare ikke længere, hvis børnene skal op det niveau som kræves og som udfordre dem.
Sofie