Det 21. århundredes matematikundervisning

Vi er blevet præsenteret for spørgsmålet: Kan papir og blyant, hovedregning og tabel-terperi undværes i matematikundervisning i en moderne folkeskole og kan computer og lommeregner overtage al praktisk undervisning og udregning?

Jeg mener, at vi skal udvikle os og tage imod denne nye form for undervisning. Jeg har nu forstået, at vi lever i en digital verden og der er en grund til at udviklingen er gået i den retning. Mobilitet er nøgleordet i den nye århundrede, fordi eksempelvis computer, mobiltelefon, mp3-afspiller, internet, digitale billeder, digitale bøger og GPS alle er opfundet for, at gøre hverdagen mere mobil og nem at færdes i. Nu har du friheden til at arbejde og lære på farten. Hvad enten du sidder i metroen på vej mod uddannelsesinstitutionen, skal klare et par hurtige opgaver i cafeen eller arbejde på noter kan disse bærbare enheder hjælpe dig. Papirer, blyanter og bøger er upraktiske og kan efter min mening i fremtiden undværes.

Medhensyn til hovedregning og terperi, så er citatet "In mathematics you don't understand things. You just get used to them” af Johann von Neumann meget beskrivende. For hvordan skal begrebet et tal eksempelvis forstås? Hvad med et multiplikationsstykke, en talrække eller et areal? Det er så mange ting i matematik, som er svære at beskrive og derfor skal lommeregneren og computeren overtage udregningerne og hjernen skal bare acceptere.

For at overbevise de skeptiske kan jeg give et eksempel på digital undervisning her. I mellemtrinsundervisning kan programmet ”Geogebra” bruges til grafisk afbildning af løsningen af praktiske problemer, som er en del af fællesmålene for mellemtrin. Geometri kan altså læres digitalt.

Det vigtige er, at lærerne skal mestre de nye programmer og redskaber, så de fornyer undervisningen og dermed udvikler deres egne og elevernes færdigheder. På denne måde lærer vi flere ting på kortere tid. Når mellemtrinselever lærer at bruge matematikprogrammer, så bliver de samtidig mere udviklet og globaliserede end de forrige generationer var.

/Anne-Sophie.

Hvad har jeg egentlig lært?

Jeg føler egentlig ikke jeg har lært ret meget de første fire-fem uger af matematikundervisningen, eller i hvert fald ikke det som jeg havde forestillet mig, jeg skulle lære i starten. Alt er meget nyt – og vi bruger meget tid på at se på matematikundervisningen i folkeskolen på mange forskellige måder. Jeg har derfor fået så mange nye indtryk og input at jeg endnu ikke har bearbejdet dem alle endnu, men jeg er helt sikker på, at så snart jeg får brug for det, som vi har arbejdet med i løbet af den første måneds tid, vil jeg opdage hvor meget jeg egentlig har lært.

En ting vi dog har snakket rigtig meget om, er computer i undervisningen eller ej. Vores ene underviser mener ikke det er nødvendigt at lære at regne på papir og i hovedet, da computeren jo kan gøre alt dette for os, mens vores anden underviser bruger de mere traditionelle undervisningsmetder, om mener det er nødvendigt for eleverne at lære alle basistingene før der arbejdes med computer.

Jeg er selv af den overbevisning at de to ting sagtens kan kombineres fra en tidlig alder. Det er dig uhyre vigtigt at alle eleverne har en forståelse for tal og for hvordan man adderer, substraherer, multiplicerer og dividerer. De behøver ikke sidde at terpe det i hånden i flere år, men det er vigtigt de ved hvad der sker når to tal multipliceres.

Jeg havde en meget klar forestilling om hvem jeg skulle være som matematiklærer, inden jeg startede på lærerseminariet, men den forestilling har dig ændret sig lidt siden. Jeg havde en klar ide om at mine elever skulle have en undervisning, der mindede meget om min egen fra folkeskolen, dog med lidt ændringer i form af de forskellige læringsstile. Men på baggrund af disse fire-fem uger, mener jeg, det er vigtigt at få computeren involveret i undervisningen, og gerne så tidligt som muligt.

Så kort fortalt har jeg endnu lært mere om mig selv, som kommende lærer, end jeg føler jeg har lært noget andet, men det hænger jo nok alt sammen, sammen i sidste ende.

Catrine

Hvad har jeg dog lært???

Matematikfaget har overrasket mig meget mht. indholdet af læring. Jeg startede på seminariet med forstillingen om at jeg hovedsagligt skulle lærre fra mig v.h.a. krit og tavle undervisning. Jeg tog dog gruligt fejl. I løbet af de sidste par uger her på Læreruddannelserne Metropol, har computeren og den matematikprogrammers muligheder for læring i høj grad åbnede sig for mig. For første gang ser jeg hvordan et sjovt og umiddelbart simpelt program som Scarth kan lærre både mig selv og de elever jeg fremover skal undervise at programmere. Igennem programmeringen udfordre man hele tiden hjerne i at løse og sammensætte udfordringer via. matematiske termer, hvilket føre til at det enkelte individ bliver bedre til at se den store sammenhæng med matematik.

Sara Borgnæs hold 1002.

Spasser med passer

Jeg er blevet meget positivt overrasket over den holdning, der ligger til grund for de første mange af vores matematiktimer. Jeg har fra starten været meget skeptisk overfor logaritmer og fastlagte metoder. Alligevel har undervisningen formået at flytte mig endnu længere i den retning. Jeg mener dog stadig, at vores hovedregning bør blive så veludviklet, så vi kan bruge den til en nogenlunde præcis overslagsregning. Dette skal vi ikke blot fordi det er rart at kunne overskue priser i Netto, men i langt højere grad, fordi vi skal have en mulighed for at se rimeligheden i de resultater osv vi kommer frem til, når vi bruger vores hjælpemidler til at regne for os.

For nu at snakke om, hvilke af de ting vi har lært, der kan bruges i undervisningen på mellemtrinnet. Jeg har især været imponeret over geometriprogrammerne, da de giver os en masse forudsætninger for at være langt mere nøjagtige i vores tegninger med langt mindre indsats. Jeg har i den 3.-klasse, hvor jeg var støttelærer i matematik oplevet, at eleverne havde afsindigt svært ved bl.a. at tegne med passer. Det var ærgerligt, at det var det motoriske, der skulle stå i vejen for, hvor langt vi kunne komme i geometrien. Dette gav udslag i, at vi lavede en masse passertræning og linealtræning. Disse timer kunne have været brugt langt bedre, hvis vi havde gjort brug af et program som GeoGebra.

Jeg kan godt høre, at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken her. Men det var hvad det blev til.

Mikkel 

Hvordan kan jeg anvende de redskaber, jeg har tilegnet mig i undervisningen i praksis?

Min første tanke falder på projektet, vi havde den første matematik time, hvor vi skulle ud og finde matematik i gaden. Det er var et utrolig sjovt og lærerigt projekt, som jeg tror, man ville kunne bruge i praksis. Det ville kunne hjælpe til at vise eleverne vigtigheden af matematik, og være med til at give en forståelse af hvor vigtig matematik er for vores samfund og dermed for dem. Diskussionen/dialogen går dermed på, hvor vigtigt det er at kunne dividere, multiplisere, substrahere og addere  i dagens danmark. Dette har vi haft diskuteret en del i undervisningen indtil videre, og det er rigtig vigtigt at sætte fokus på den udvikling, der er i vores samfund. Da det dermed påvirker hvordan vi som kommende lærer skal tilrettelægge vores undervisning, da vores opgave er at forberede eleverne på verden/livet efter folkeskolen. Af den grund tror jeg, at vores introduktion til diverse matematik programmer spiller en vigtig rolle for vores fremtid som lærer. Dog mener jeg også, at det er vigtigt at få en talforståelse og dermed lære at regne på den gamle måde med papir og blyant. Det er så her vores undervisning om tal, talsystemer og ikke mindst de eksempler med division, addition, subtraktion og multiplikation vi er blevet præsenteret for, giver god mening. Jeg har fået et bedre indblik i hvordan børn tænker, og hvordan man skal håndtere og  udvikle de forskellige regnemetoder, de hver især bruger.

Mie Schack Hoffmann